UPDATE’s kursusblog

Live TV : Ustream

Et lille stykke software kaldet ‘Jing Project‘ kan hjælpe dig med at lave små illustrative manualfilm.

Værktøjet, der er udviklet af pioneerne inden for screen-recording, TechSmith, er såre let at bruge, når det først er installeret. Du kan lave film af op til fem minutters længde, og bagefter kan du få generet en stump HTML-kode, så du kan embed’e filmen på din blog (eller et andet sted online).

Jeg har selv lige lavet en lille film, der forklarer, hvordan du får logget på UPDATE’s blogs.

I filmen, Jingfilm01, har jeg benyttet Firefox, Notepad og Jing. That’s it!

Mne svar på det af Søren udsendte hjemmeabejde er lidt tøvende. Jeg synes ikke, jeg i Gannett har set ret meget, vi ikke i forvejen har på Nordjyske Medier. Ja, faktisk har vi jo mere al den stund, vi har en 24 timers nyhedskanal på tv, der er integreret i nyhdsproduktionen.

Men så pligtopfyldende jeg er, skal jeg alligevel opstille tre punkter, hvor jegmener, at Nordjyske kan lære noget:

1) Bedre til at lægge foreløbige versioner på nettet efterhånden som nyheden udvikler sig.
2) bedre til at inddrage læserkommentarer fra nettet inden papirudgaven trykkes
3) Bedre til at henvise i papiravisen til baggrundmateriale på nettet.

Og hvad har jeg så lyst til at arbejde med:

Også at redigere web.

på gensyn fra

Hans Jørgen

Laura Ruane på The News-Press i Fort Myers, Florida, er en moden kvinde, nybagt farmor, garvet journalist og ikke spor skræmt ved at skulle arbejde med en masse digitalt udstyr.

Hun dækker blandt andet turisme og områdets lufthavne, hvilket flere gange om ugen bringer hende til South West International Airport.

Således også da vi besøgte hende. Hun skulle researche på en historie til weekenden om den økonomiske krises indvirkning på rejselysten og samtidig forberede artikler om lufthavnens 25-års jubilæum om kort tid.

Hun var med andre ord ikke rigtig mojo på denne opgave, da alt kunne skrives senere, men hun snød os dog ikke, idet hun ved siden af arbejdet på sine artikler til net og papir vedligeholdt sin personlige blog på bladets hjemmeside, og det blev til tre små indlæg sendt fra lufthavnen denne dag.

Lauras udstyr virkede ikke skræmmende opdateret. En gammel bærbar og et digitalkamera af ældre model. Men Laura var fortrolig med udstyret, hvilket blandt andet betød, at hun foretrak en fast opkobling til nettet frem for en WiFi-forbindelse i lufthavnen, der ellers tilbyder gratis WiFi.

- Der er altid problemer med den trådløse forbindelse, sagde Laura, og henvendte sig hos Ron Freeman ved en af informationsskrankerne.

Han hjalp hende med stor iver med at få forbundet kabler til den faste forbindelse, så Laura var klar til at sende sine indlæg.

Godt skjult bag en palme fik den lille flittige blogger gjort sine tekster færdige.

Inden hun nåede så langt, havde hun været rundt med sit lille kamera for at tage fotos til sin blog samt til arkiv og en historie, der var i støbeskeen om mindreårige ansatte i flere butikker i lufthavnen. Desuden lavede hun et enkelt interview med en rejsende til sin weekendhistorie og en lille snak med Ron i informationen.

Teksterne til bloggen var teasere for hendes weekendartikler.

Der blev også lagt fotos på, og de to danske gæster røg også på nettet.

Hele seancen i lufthavnen varede små to timer.

Derefter gik turen til en restaurant, hvor frokosten blev indtaget. Derefter skulle datteren køres på job, hvorefter mor igen kunne få tid til at skrive sine artikler, enten derhjemme eller på bladet, og altså ikke på ægte mojo-manér.

Laura fortæller om sin måde at arbejde på som mojo.

Hvad tjener din lokale skoleinspektør om året?

Bor du i Des Moines, Iowa, ligger svaret lige for.

Klik dig ind på desmoinesregister.com  og log dig på avisens database over statens offentligt ansatte.

Databasen er lavet af Michael Corey og James Wilkerson - generalerne bag Des Moines Registers største offensiv i cyberspace: avancerede databaser.

Lønstatistikken var Coreys og Wilkersons første forsøg på at gøre store mængder af oplysninger søgbare for borgerne i Iowa.

Siden har de blandt lavet en omfattende base over præsidentkandidaterne i forbindelse med det vigtige primærvalg i Iowa. Avisens satsning blev bemærket af både google og Youtube, der indgik et samarbejde med avisen op til primærvalget.

Satsningen udløste en guldmedalje fra avisens moderkoncern Gannett.

James Wilkerson blev hentet til Des Moines Register fra Apple, hvor han arbejdede med at lave databaser. Michael Corey var oprindelig ansat til at opdatere avisens hjemmeside, men er redaktør for avisens projektudvikling på nettet.

James Wilkerson forklarer her, hvorfor databaser er et godt område af satse i fremtidens mediehav:

Nyheder skal deles med læserne, når de sker og ikke gemmes til søndagsaviserne. Og hvis en historie egner sig bedre til at blive leveret som breaking news i form af en video på hjemmesiden, så er det den vare journalisterne skal levere.

Det er budskabet fra chefredaktør Carolyn Washburn på avisen Des Moines Register i Iowa, der blev kåret med en guldmedalje som Best News Performance blandt 85 aviser i den amerikanske mediekoncern Gannett i 2007.

- Da jeg kom til Des Moines Register for to et halvt år siden, havde jeg to-tre personer på webben og stort set ingen online-opdatering i løbet af dagen. Der var ingen videoproduktion, ingen brug af interaktive databaser på hjemmesiden. Jeg sagde: Vi skal have 10 opdateringer på webben i løbet af dagen. Og det er vokset til et niveau med 40-50 opdateringer i løbet af dagen i dag. Det er stof og opdateringer som kommer fra alle reportere på bladet og ikke en særlig webredaktion, siger Carolyn Washburn.

Det daglige nyhedsflow på Desmoines Registers hjemmeside består ikke alene i breaking news, men også af en række korte updates på aktuelle sager, som reporterne lægger ud på hjemmesiden. Istedet for at holde noterne på blokken offentliggør de nyheder, mens de sker, og deler det med læserne. Senere på dagen skriver de en revideret version til nettet eller til næste dags papirudgave.

- Store projekter er stadig noget vi timer til printudgaven, men ellers er det ”we post it – as we know it, siger Carolyn Washburn.

Hun forklarer, at avisen teaser for begivenheder på hjemmesiden, hvis der kommer mere om en sag i søndagsudgaven af avisen. Der bliver dagligt oprettet en række nye fotogallerier om ulykker, lokale arrangementer.

- Folk elsker at se billeder af sig selv. Billederne tages af fotografer og freelancere, men vi udruster også vores reportere med videokameraer, så de kan tage billeder selv, siger Carolyn Washburn

En anden ny arbejdsgang på Desmoines Register er, at reporterne skal sortere i mail fra kilder og lægge dem i et arkiv, de skriver blogs – også fra live begivenheder som de er ude at dække – f.eks. en retssag.

- Men vi passer på ikke at overbelaste dem med nye opgaver, så de bliver klemt på deres kerneydelse med at levere kvalitetsjournalistik.

- Vi går efter alle mulige forenklinger af arbejdsgange – som f.eks at få folk til eksternt at indtaste data på færdige skabeloner ”fill in the blanks” så det er tilgængeligt til kalender og til print.

- En anden funktion vi har skabt er en interaktiv database over det årlige cykelløb, hvor vi udarbejder kort over cash-automater, campsites langs ruten og så giver vi folk mulighed for at poste deres fotos. Vi havde også en kategori der hed Lance-fotos for dem der så Lance Armstrong på ruten.

- Vi tænker meget på, hvordan folk kan bruge oplysningerne fra webben. Hvordan vil de bruge dem, hvad kan de bruge dem til osv. Det er spørgsmål vi stiller os selv. Der er ikke tid til at teste nye ideer af i fokusgrupper – det er common sense, og hvis tingene ikke fungerer, så lukker vi det, siger Carolyn Washburn.

Hun fremhæver, at avisen jævnligt holder møder om ny teknologi, så alle får en viden om, hvordan de kan bruge nyhedsmedier som RSS-feeds, hvordan kan poste billeder i fotogallerier, hvordan bruger man et digital kamera.

Avisens brug af databaser på hjemmesiden er en af forklaringerne på at Des Moines Register er blevet præmieret som den førende avis i Gannett-koncernen.

Et år før det seneste primærvalg kaste avisen store ressourcer ind i at skabe en interaktiv database som læserne kunne søge i på avisens hjemmeside med oplysninger om kandidaterne, deres politik, deres kampagner osv.

- Vi holdt en stor brainstorming med alle vores journalistiske eksperter på stofområderne og parrede dem med eksperter på det digitale.

Vi spurgte os selv: Hvad har folk brug for af oplysninger. Og hvilke forskellige målgruppe er det vi servicerer. Vi rettede vores indsats mod at give oplysninger til Superbrugerne, dem der ikke interessere sig for valget før til sidst, dem der slet ikke interesserer sig for det, dem der kun interesserer sig for de kendte og til et internationalt publikum, forklarer hun.

Derefter kontaktede avisen Google og spurgte, om de var interesserede i at hjælpe med et projekt med mapping af hvor kandidaterne f.eks. var på tur. Der blev skabt en facilitet som gjorde det muligt for folk at uploade videoer fra de forskellige caucasuses. Der blev optaget videos med kandidaternes kampagner , og de blev gjort søgbare med forskellige nøgleord som f.eks. ”klimadebat” og andre emner, der gjorde det muligt at se hvad de forskelige kandidater mente om et emne.

Brryce Miller bgyndte sit nye job som sports editor (sportsredaktør) på Des Moines Register - DMR - for tre år siden, hvor avisens sportsredaktion servicerede papirvaisen efter traditionelt mønster:

- Fra nu af lægger alle medarbedere mindst fem opdateringer om ugen ud på nettet, instruerede han.

Nogle blev forskrækkede andre begejstrede. Alle levede op til kravene, og i løbet af seks måneder var sporten på Iowa-avsen godt på vej mod det, den står for i dag:

En 24 timers sportsredaktion med en digital platform, som både tekst og billedmæssigt betjener brugerne hurtigt og effektivt.

I dag er fem om ugen blev til mindst seks om dagen. Sammen med to assisterende redaktører modtager Bryce Miller bud på netversioner fra redaktionens journalister i marken.

- Den indledende skepsis forsvandt hurtigt. Nogle var forbeholdne, fordi de frygtede, at det ville gå ud over papiravisen at trække ressourcer væk. Men folk fulgte med i, hvor mange, der læste deres indlæg på nettet, og det udviklede sig til en intern konkurrence. Og historrierne vi sendte i papiravisen, blev ikke dårligere, men anderledes, fortæller Bryce Miller.

Som eksempel nævner han en international Triathlonkonkurrence i Iowa sidste år. DMR dækkede begivenheden løbende med updates på nettet. En dansk deltager vandt konkurrencen og førstepræmien i form af en splinterny Hummer, en luksus-firehjulstrækker.

- På nettet vinklede vi på selve konkurrencen. I avisens næste dag handlede historien om, at den danske vinder ikke havde råd til at tage bilen med hjem, fordi den blev alt for dyr i afgifter. Den slags second-day leads har vi mange af – de er ofte bundet op på et mere anekdotisk tema, fortæller han.

Mens vi besøger avisen, dækker DMR statens største sportsnavn, Shawn Johnson, verdensmester i gymnastik og medaljefavorit ved OL i august. Avisen er med på træningslejr i Dallas, Texas, med både journalist og fotograf.

- Reporteren bloqer på nettet, og fotografen sender fotoserier og video ud på nettet. Reportagen kommer i papiravisen i morgen,fortæller Bryxe Miller.

Avisen dækker primært Iowsas collegehold i de store amerikanske holdidrætter – baseball, basket og amerikansk fodbold.

- Vorres brugere på nettet er primært interesserede i nyhedsopdateringer om holdene.. Derh ar vi den største trafik på vores hjemmeside, og derfor holder vi ikke noget tilbage, men lægger tingene ud, så snart vi har d em. Hvis en reporter for eksempel dækker et prssemøde, ringer han til mig med nogle linjer på en nyhed, som jeg smider ud på nettet. Mens han dækker pressemødet færdigt. På den måde laver han måske fire eller fem historier, hvor han tidligere kun lavede en, siger Bryce Miller.

At redaktionen i dag orienterer sig efter en digital platform, kaster andet af sig en hurtige nyheder. Bruce Miller ser masser af mligheder i databaser - både som inspiration til gode historier og som serviceorgan for brugerne.

- I USA er alle offentlig lønninger offentlige, og derfor kan vi henvise til for eksempel collegetræneres kontrakter på nettet. Det er ikke oplysninger, vi ville bringe i avisen, men de er offentlige, og derfor henviser vi til dem. Vi er også interesserede i at bruge statistik fra både football og basketball til at lave krydshenvzinger, som brugerne kan udnytte, siger Bryce Miller.

Glem alt om at journalister skal bruge kostbar tid på at flytte sig fra sted til sted, når de skal fortælle seerne, hvad der rører sig.

På Cincinnati Enquirer i Ohio har man et stort digitalt arkiv med baggrunde, som med et tryk på musen kan lægges ind bag journalisten, når hun optræder i videoindslag til internettet.

Dermed skaber man illusionen af, at journalisten er præcis der, hvor historien foregår, selvom hun i virkeligheden står foran en blå skærm på redaktionen og har fået alle sine oplysninger via telefonen.

De digitale baggrunde kan forestille store baseball-stadions, de store trafikårer omkring Cincinnati, industriområder, Ohio-floden - eller en skole, en retssal, en kirke eller et indkøbscenter.

- Det fungerer fantastisk. Journalisten fortæller historien foran en blue-screen, og derefter sætter jeg en baggrund ind, som passer til indslaget, fortæller en begejstret Glenn Hartong, som er uddannet fotograf og senior video producer hos Cincinnati Enquirer. Han laver video-indslag til avisens hjemmeside.

 - Vi har optagelser fra alle steder i staten, som vi kan placere bag journalisten. Personligt foretrækker jeg en neutral studiekulisse, fordi vi så ikke behøver tage hensyn til, om det sner eller regner på den pågældende dag.

Det kan virke som om, man snyder seerne. Men det mener Glenn Harton ikke.

-  Vi forsøger bare at servere nyhederne på den bedst mulige måde.